Vaccinationer USA
Anbefalinger til vaccination og beskyttelse mod malaria
Vaccination ved rejse til USA
Det er i Danmark blevet meget populært at rejse til USA, når det er tid til ferie. Derfor vil vi her på siden informere dig om, hvilke sygdomme og vacciner du med fordel kan være opmærksomme på, inden du hopper ombord på flyet. Selvom USA er et rigt land, hvor der ikke er meget sygdom, så er der nogle enkelte vacciner og sygdomme, som det er godt at have lidt viden omkring. Læs mere herunder.
Vaccination:
Holder 10 år efter én injektion.
Beskytter mod:
To slags bakteriesygdomme: stivkrampe (en alvorlig krampesygdom) og difteri (en alvorlig halsbetændelse).
Vaccination:
Holder 10 år efter én injektion.
Beskytter mod:
To slags bakteriesygdomme: stivkrampe (en alvorlig krampesygdom) og difteri (en alvorlig halsbetændelse).
Vaccination:
Holder 10 år efter én injektion.
Beskytter mod:
To slags bakteriesygdomme: stivkrampe (en alvorlig krampesygdom) og difteri (en alvorlig halsbetændelse).
Vaccination:
Holder 10 år efter én injektion.
Beskytter mod:
To slags bakteriesygdomme: stivkrampe (en alvorlig krampesygdom) og difteri (en alvorlig halsbetændelse).
Vaccinationer i USA
Når du rejser til USA, vil det, i de fleste tilfælde, være nok med en opdateret difteri-stivkrampe vaccination. Men skal du arbejde i USA eller på udvekslingsophold, kan der være specifikke krav eller anbefalinger fra din arbejdsgiver eller myndighederne til, hvilke vaccinationer du skal have modtaget før ankomst i landet.
De typiske krav eller anbefalinger i USA handler om en Mantoux-test for tuberkulose og vaccination mod hepatitis B, kighoste eller meningitis. Derudover er det altid en god idé at modtage vaccination mod Covid-19, når du rejser rundt i verden – og ikke kun til USA.
Hvad er difteri og stivkrampe?
Hvis du er født og opvokset i Danmark, er du formentlig vaccineret mod difteri og stivkrampe, da vaccinen indgår i det danske børnevaccinationsprogram. Der kan dog være grund til at blive revaccineret, da vaccinen kun beskytter 10 år ad gangen, og det kan altså ske, at du ikke længere er beskyttet, når din rejse går til USA.
Hvad er symptomerne?
Difteri er en luftvejsinfektion, hvis symptomer starter som halsbetændelse, feber og synkebesvær samt generel utilpashed i kroppen. Nogle af de senere symptomer er påvirkning af hjerte, nyrer, muskler og nerver. I sjældne tilfælde ender difterismitte med dødsfald.
Stivkrampe er en meget alvorlig sygdom, der også er livstruende. Symptomerne for stivkrampe er stivhed i tyggemuskler, rygmuskler, nakkemuskler, skuldermuskler samt synkebesvær og stive ansigtsmuskler. Sygdommen kan være meget smertefuld, og det er meget forskelligt, hvor lang tid symptomerne varer.
Vaccination mod Covid-19 ved rejser til USA
Covid-19 florerer både i USA og Danmark, og det er derfor en god idé at modtage en vaccine, når du rejser til USA. Du kan nemlig forebygge smitte af virussen med en vaccine mod Covid-19.
Uanset om du er ung eller gammel, sund eller rask, kan du blive alvorligt syg ved smitte af Covid-19, og derfor bliver en vaccine altid anbefalet. Der er nogle risikogrupper, der er ekstra udsatte, og dem kan du læse mere om længere nede på siden.
Coronavirussen afgiver alvorlige symptomer, der er meget influenzalignende. De typiske symptomer er høj feber, hovedpine, tør hoste, muskelømhed og generel utilpashed. Hvis du tilhører en risikogruppe kan symptomerne have alvorlige konsekvenser for dit helbred, og i sjældne tilfælde ende med dødsfald.
Tilhører jeg en risikogruppe?
Du kan tilhøre en risikogruppe, hvis du har en sygdom, der gør dig mere udsat for smitte af coronavirussen, eller hvis du modtager meget forskelligt medicin. Har du mange forskellige sygdomme, kan du også være i en risikogruppe. Du kan læse mere om risikogrupper, og se om du tilhører en på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.
Hvad er en Mantoux-test og tuberkulose?
En Mantoux-test bliver brugt til at undersøge personer, der kan være smittet med tuberkulose. Mange personer, som er smittet med tuberkulosebakterien, har nemlig slet ingen symptomer. For at være sikker på du ikke er smittet, er det derfor nogle gange et krav, eller en anbefaling, at modtage en Mantoux-test i USA.
Symptomer ved tuberkulose
Tuberkulose er en sygdom, der kan have stor effekt på dine organer, hvilket gør den meget farlig. De typiske symptomer på tuberkulose er hoste og blodigt opspyt, men du kan yderligere opleve feber, træthed, nattesved og vægttab. Du kan forebygge tuberkulose med en vaccine, inden du rejser til USA.
Hvad er hepatitis B?
Hepatitis B er en leversygdom, der er forårsaget af en virus med samme navn. Sygdommen vise sig ved symptomer såsom manglende appetit, feber, kvalme og mavesmerter. Fem procent af de smittede bliver bærere af hepatitis B virus og heraf vil cirka 20 procent udvikle kronisk leversygdom. Omkring fem procent vil få alvorlig leverkræft. Du kan med en hepatitis B vaccination forvente en livslang beskyttelse mod sygdommen.
Hvad er kighoste?
Kighoste bliver også kaldt for pertussis, og det er en infektionssygdom, der er forårsaget af en bakterie. De mest almindelige symptomer på kighoste er kraftige hosteanfald efterfulgt af karakteristiske, tunge indåndinger. Kighoste vil dog som regel starte med forkølelseslignende symptomer.
Hvad er meningitis?
Meningitis er endnu en alvorlig sygdom, hvor omkring fem procent af smittetilfældene ender med dødsfald. Det er en hjernehindebetændelse, som bliver forårsaget af bakterier, der også bliver kaldt meningokokker. Symptomerne på meningitis vil som regel vise sig som kvalme, opkast, hovedpine, høj feber samt nakke- og rygstivhed. Yderligere vil du i nogle tilfælde opleve overfølsomhed for lyde, lys og berøring.
Børnevaccinationsprogrammet i Danmark
Når du er født og opvokset i Danmark, og du er dansk statsborger, har du som barn mulighed for at modtage gratis vaccinationer i forbindelse med børnevaccinationsprogrammet. Det betyder, at du formentlig har modtaget nogle af de vacciner, der bliver anbefalet ved rejser til USA. Der indgår nemlig mange vacciner i programmet, som du drager fordel af, når du rejser rundt i verden. Vaccinerne beskytter blandt andet mod:
- Difteri, hvis symptomer blandt andet er livstruende halsbetændelse.
- Fåresyge, hvis symptomer kan give varige mén.
- HIB-infektion, der typisk led til meningitis.
- Kighoste, der har alvorlige komplikationer ved børn.
- Livmoderhalskræft og analkræft, som kommer fra en HPV-infektion.
- Mæslinger, hvis symptomer giver alvorlige komplikationer ved lunger og hjerne.
- Stivkrampe, der har livstruende symptomer.
- Pneumokoksygdom, der kan give dig en alvorlig blodforgiftning.
- Polio, der fører til permanente lammelser.
- Røde hunde, der kan lede til abort ved gravide.
Hvis du har været hele vaccinationsprogrammet igennem, har du modtaget vacciner, der beskytter mod alle de ovennævnte sygdomme, og så du behøver altså ikke længere tænke på disse ved rejser til USA.
Du skal dog være opmærksom på, at du i nogle tilfælde vil være nødsaget til at modtage en revaccination, da nogle vacciner har en begrænset beskyttelsestid. Du kan blive klogere på de forskellige vacciner på blivvaccineret.dk, men du kan også kontakte os, og så svarer vi på dine spørgsmål hurtigst muligt.
Bestil en tid til vaccination til USA-turen
Bestil tid til vaccination hos os, og så vil vi sammen gennemgå din forventede rejse samt vaccinationsbehov – du vil blive vaccineret efter gennemgangen af din rejse. Bliv klogere på de enkelte sygdomme og vacciner, der bliver anbefalet ved rejser rundt i verden her.