Vaccination mod tuberkulose
Tuberkulose er en sygdom, der er at finde i hele verden, og det er blevet antaget, at cirka en fjerdedel af hele jordens befolkning har de bakterier, som kan fremkalde tuberkulose. Det er de færreste, der udvikler sygdommen, men der dør mere end en million mennesker af tuberkulose hvert år. Vaccinen er kun delvist forebyggende, og derfor tilbyder vi den ikke i vores klinikker. Du kan dog stadig blive klogere på både sygdommen og vaccinen her på siden
foto af tuberkulosebakterier (de lange stave) fra CDC i USA.
Om sygdommen tuberkulose
Tuberkulose bliver udviklet af sygdomsfremkaldende bakterier, der som regel er inaktive i kroppen. Bakterien bliver sjældent aktiveret i kroppen, og derfor vil kun 5-10 procent vil opleve symptomer.
Hvad er tuberkulose?
Tuberkulose er en infektionssygdom, som er forårsaget af bakterien mycobacterium tuberculosis. Mycobacterium tuberculosis er en art af sygdomsfremkaldende bakterier, og den kan være i kroppen i lang tid uden at være aktiv. Langt de fleste har bakterien i kroppen i en stor del af deres liv, uden den bliver aktiveret, og de vil dermed aldrig opdage den eller mærke noget til sygdomme. Det er derfor først, når bakterien bliver aktiv, at det kan have konsekvenser.
Hvordan smitter tuberkulose?
Tuberkulose smitter næsten altid via luftvejene fra en, der har tuberkulose i lungerne. Hvis personen, der er smittet, hoster, nyser eller blot taler, vil der blive sendt små partikler ud i luften, der kan blive indåndet af andre. Hvis du indånder partiklerne fra en smittet person, vil du formentlig også blive smittet med tuberkulosebakterien.
Hvilke symptomer giver tuberkulose?
Omkring 5-10 procent af personer smittet med tuberkulose vil udvikle symptomer, mens 90-95 procent vil altså aldrig udvikle symptomer på tuberkulose. Symptomer fra lungerne kan være hoste og blodigt opspyt, men du kan også opleve symptomer på tuberkulose i andre organer – eksempelvis hævedelymfeknuder. De fleste vil dog opleve almene symptomer som feber, træthed, nattesved og pludseligt vægttab. Symptomerne kan variere fra person til person.
Hvordan bliver diagnosen stillet?
Tuberkulose kan blive stillet ved at påvise bakterien i dit opspyt eller ved materiale fra eksempelvis lymfeknuder. Der kan også opstå mistanke om tuberkulose på et røntgenbillede af dine lunger, da bakterien vil vise sig herpå.
Hvordan behandles tuberkulose?
Sygdommen bliver behandlet med fire forskellige slags antibiotika over seks måneder, som tilsammen vil dræbe virussen i kroppen. Behandlingen er delt op i to dele, hvor den første fase bliver udført i løbet af de første to måneder. Den første fase er en intensiv behandling med alle de fire typer antibiotika. Den anden fase varer fire måneder, og er en vedligeholdelsesfase med to af de fire typer antibiotika.
Der er chance for at udvikle resistente bakteriestammer, som kan gøre behandlingen mere besværlig og længerevarende. I Danmark ser vi dog meget sjældent, og i begrænset omfang, resistente bakteriestammer.
Samtidig giver man vitamin B6-tilskud for at modvirke bivirkninger til medicinen. Du kan kun delvist forebygge tuberkulose med en vaccination, hvorfor vi ikke tilbyder den i vores klinikker.
Om vaccine mod tuberkulose
Vaccinen mod tuberkulose er kun delvist forebyggende, og derfor tilbyder vi den ikke i vores klinikker. Du kan dog stadig læse mere og blive klogere på vaccinen herunder. Læs blandt andet om bivirkningerne ved vaccinen, hvad den består af, og hvor længe den beskytter.
Hvad består vaccinen mod tuberkulose af?
Tuberkulosevaccinen indeholder levende, svækkede bakterier af typen mycobacterium bovis, der også bliver kaldt Bacillus Calmette-Guérin. Det er et navn, der er opkaldt efter de bakteriologer, der skabte vaccinen. Vaccinen forkortes som regel BCG-vaccine eller Calmette-vaccine. Tuberkulosevaccination bliver ikke tilbudt i vores klinikker, da den kun er delvist forebyggende.
Hvordan bliver vaccinen mod tuberkulose givet?
En BCG-vaccine bliver givet som en injektion i selve huden på overarmen. Efter at vaccinen er givet, kommer der et sår, som heler sig sammen igen på få måneder, men det vil efterlade et lille fladt ar.
Hvem bør modtage vaccination mod tuberkulose?
Vaccinationen bliver primært anbefalet til børn, der skal på familiebesøg i oprindelsesland eller skal opholde sig lang tid i risikoområder for tuberkulose. Det er omdiskuteret om vaccination beskytter voksne, da der er langt bedre dokumentation for, at vaccinen beskytter mod mere alvorlige former for tuberkulose hos børn.
Personer med allergi overfor indholdsstofferne, gravide og folk med nedsat immunforsvar eller i behandling for tuberkulose bør ikke få vaccinen.
Hvornår skal vaccinen gives?
Calmette-vaccinen vil typisk have sin effekt efter seks til otte uger. Derfor bør vaccinen ideelt set blive givet senest seks uger inden afrejse. Der er kun behov for en enkelt dosis af vaccinen for at få optimal beskyttelse.
Hvor længe er man beskyttet mod tuberkulose?
Efter du har modtaget vaccinen mod tuberkulose, afhænger længden af beskyttelse meget af, om vaccinen slår an hos den vaccinerede. Beskyttelsen mod lungetuberkulose er usikker, og det er endnu ikke dokumenteret, at vaccinen beskytter. Vaccinen beskytter bedst børn mod tuberkuløs hjernehindebetændelse og alvorlig tuberkulose. Det er under alle omstændigheder ikke nødvendigt at give endnu en vaccine for tuberkulose senere i livet.
Hvilke bivirkninger kan forekomme ved vaccination mod tuberkulose?
Den forventede reaktion efter vaccination mod tuberkulose er en lille bleg blære på injektionsstedet, der forsvinder efter 10 minutter. Derudover vil der forekomme et lille sår ved injektionsstedet, der heler efter nogle få måneder. Efter såret er helet sammen, vil der formentlig opstå et lille fladt ar.
Der er betydelig individuel variation i det forventede forløb efter en vaccine mod tuberkulose. De mest almindelige bivirkninger er rødme, hævelse og ømhed på injektionsstedet. Der er dog også nogle, der får forbigående hovedpine, utilpashed, hævede lymfeknuder og feber. I sjældne tilfælde kan der opstå bylder på injektionsstedet eller i armhulens lymfeknuder.
Bliv klogere på, hvilke vacciner du skal have i udlandet
Når du skal en tur til udlandet, er det vigtigt at have styr på, hvilke sygdomme der er farlige ved destinationen. Der er nemlig mange forskellige sygdomme, der kun er at finde i eksempelvis Nordamerika, Sydamerika og Australien. Vi har derfor lavet et overblik over alle sygdomme og vaccinationer, som du skal være opmærksom på i de forskellige områder.