Vaccination mod stivkrampe
Fiddle-dee-dee! That will require a tetanus shot. But I’m not going to swear.
Homer Simpson, tegnefilmsfigur i The Simpsons.
foto af stivkrampebakterier fra CDC i USA.
Om sygdommen stivkrampe
Hvad er stivkrampe?
Stivkrampe – eller tetanus – skyldes en bakterie, der trænger ind i kroppen igennem sår og rifter. Bakterien danner et giftstof, der via nerver og blod transporteres til hjernen og rygmarven og giver muskelkramper og -stivhed.
Hvor forekommer stivkrampe?
Stivkrampebakterien findes i hele verden i jord og snavs. Den er særlig modstandsdygtig og kan danne sporer. I Danmark ses kun meget sjældent tilfælde, idet vaccination mod stivkrampe indgår i børnevaccinationsprogrammet.
Hvordan smitter stivkrampe?
Gennem selv meget små sår, rifter og hudafskrabninger kan stivkrampebakterien fra jord og snavs trænge ind i kroppen og afgive sit giftstof. Stivkrampe smitter ikke mennesker imellem.
Hvilke symptomer giver stivkrampe?
Symptomer vil oftest vise sig 5-14 dage efter smitte. Symptomerne viser sig som tiltagende stivhed i tyggemuskler, rygmuskler, nakkemuskler, skuldermuskler samt ved synkebesvær og stive ansigtsmuskler. Muskelsammentrækninger bevirker at ryggen spændes bagover som en flitsbue. Sygdommen er forbundet med store smerter og er livstruende. Symptomerne kan vare fra uger til måneder.
Hvordan stilles diagnosen?
Diagnosen stilles på baggrund af de karakteristiske symptomer. Desuden kan man påvise bakterier fra en sårpodning.
Hvordan behandles stivkrampe?
Behandlingen af stivkrampe består af penicillin, modgift og forebyggelse af krampeanfald. Stivkrampe kan forebygges ved vaccination.
Om vaccination mod stivkrampe
Hvad består vaccinen mod stivkrampe af?
Til vaccination mod stivkrampe benyttes ofte en kombineret vaccine, der beskytter mod både stivkrampe og difteri (diTebooster®). Vaccinen indeholder oprenset og afgiftet tetanustoksin og difteritoksin. Man benytter typisk en boosterdosis, idet de fleste i Danmark allerede er vaccineret mod begge sygdomme i børnevaccinationsprogrammet.
Hvordan gives stivkrampevaccine?
Vaccinen gives som injektion i skuldermusklen, der strækker sig ned over overarmen.
Hvem bør vaccineres mod stivkrampe?
Alle anbefales at vedligeholde beskyttelsen mod stivkrampe (og difteri).
Hvornår skal vaccinen gives?
I børnevaccinationsprogrammet gives den sidste vaccine mod stivkrampe i 5 årsalderen. Herefter anbefales revaccination hvert 10. år.
Hvor længe er man beskyttet mod stivkrampe?
Vaccinen beskytter i 10 år frem efter en boosterdosis.
Hvilke bivirkninger er der til vaccination mod stivkrampe?
De hyppigste bivirkninger til injektionen er milde reaktioner ved indstiksstedet (ømhed, rødme, hævelse). Andre bivirkninger er sjældne.
