Rejseapotek
Om rejseapotek
Vejledende forslag til rejseapotek.
Overvejelser inden afrejse
Der vil være forskellige behov for et rejseapotek alt efter destination, rejseforhold og varighed af rejsen. Nedenfor ses en liste over, hvad man kan overveje at medbringe af medicin og andre remedier. Bemærk at noget medicin er receptpligtigt. Hvis man rejser med kronisk sygdom eller er gravid kan særlige forhold gøre sig gældende, f.eks. vedrørende rejseforsikring eller krav om pillepas.
Vaccinationer og malaria
Man bør i god tid inden afrejse tjekke at man er dækket med relevante vaccinationer udfra rejsemål og have en plan for beskyttelse mod eventuelle myggeoverførte sygdomme, herunder malaria. Kommer vaccination mod gul feber på tale, skal man være opmærksom på, at mange lande kræver bevis for vaccinationen, også ved transit.
Forslag til rejseapotek
Medicin:
- Forbyggende malariapiller.
- Antihistaminer til at dæmpe allergi.
- Forebyggende højdesygepiller (især ved direkte ankomst til store højder).
- Midler mod rejsediarré, eventuelt antibiotikakur (azithromycin eller ciprofloxacin), forstoppende piller og rehydreringspulver som blandes op med vand.
- Midler mod transportsyge, f.eks. bestemte antihistaminer.
- Almindelige smertestillende medicin, f.eks. paracetamol.
- Midler mod tilstoppet næse.
- Syreneutraliserende midler mod halsbrand.
- Fast medicin.
Andet:
- Myggebalsam.
- Imprægneret myggenet.
- Støttestrømper.
- Ørepropper.
- Førstehjælpstaske med plaster, forbindinger og termometer.
- Desinfektionsmiddel.
- Sterile kanyler og sprøjter.
- Midler til desinfektion af vand.
- Prævention.
- Solcreme.
- Pillepas, certifikat for medbragt medicin og bevis for gul feber vaccination.