Ebola vaccine
Ebola er en sjælden virus, men den kan gøre dig meget alvorligt syg. Der findes endnu ingen ebola vaccine, og sygdommen er derfor skyld i, at mange tusinde mennesker har mistet livet.
Eksempelvis i Vestafrika, der i 2014-2015 var ramt af den største ebolaepidemi nogensinde. Heldigvis arbejder eksperter, inden for lægevidenskaben, på at udvikle en effektiv vaccine mod ebola.
Her kan du blive klogere på ebola og den vaccine, der er under udvikling.
foto af Ebola virus (det grønne), som har inficeret en celle (det blå) fra CDC i USA.
Om sygdommen Ebola
Hvad er Ebola?
Ebola er en livstruende virusinfektion. Virussen giver blandt andet influenza med feber samt indre og ydre blødninger. Da blødningerne kan medføre, at dit kredsløb svigter, dør mange ebolasmittede af sygdommen.
På grund af symptomerne blødninger og feber er virussen en af de sygdomme, som lægerne kalder blødningsfeber. Blødningsfeber dækker over flere forskellige virusinfektioner, herunder gul feber. Læger mener, at ebola virus stammer fra DR Congo, og virussen er derfor opkaldt efter landets flod ved navn Ebola
Hvor i verden findes ebola?
Der er ingen grund til at frygte smitte med ebola virus i det daglige. Vi har nemlig aldrig konstateret sygdommen herhjemme i Danmark. Rejser du til Centralafrika, er det dog værd at undersøge, om ebola er i udbrud der, hvor du skal hen. Ebola virus findes i Afrikas tropiske områder syd for Sahara.
Ebola blev beskrevet første gang i 1976 efter udbrud i DR Congo (dengang Zaire) og Sudan. Siden har ebola virus været udbrud i Centralafrika ad flere omgange med års mellemrum. Lande som Uganda, Congo, Sierra Leone, Liberia og Guinea har været hårdt ramte af den alvorlige sygdom, der har kostet mange menneskeliv.
Hvordan smitter Ebola?
Ebola smitter mellem mennesker. Hvis en smittet er i kontakt med en rask person, kan den raske blive smittet via kropsvæsker, for eksempel fra et åbent sår på huden, opkast eller blod.
Det kræver altså tæt kontakt at blive smittet med ebola. Derfor vil det ofte være familiemedlemmer eller sundhedspersonale, der bliver ramt. Der er ikke noget, der tyder på, at ebola smitter gennem luften, som eksempelvis covid-19 gør.
Heldigvis er ebola ikke en sygdom, der hærger konstant. Tværtimod er det en sjælden virus; nogle gange er den i udbrud og kan skabe epidemier, andre gange er den ikke i udbrud.
Når ebola ikke er i udbrud, mener eksperter, at virussen findes naturligt blandt dyr, der lever i Afrikas regnskove. Men faktisk ved vi ikke med sikkerhed, hvilke dyr, der bærer virussen. Derfor ved vi heller ikke, hvordan dyr overfører virussen til mennesker og dermed starter et udbrud, eller værre endnu: en epidemi.
Der er dog noget, som tyder på, at flagermus kan være raske bærere af sygdommen, som ikke bare gør os mennesker meget syge; men også gør at aber kan få alvorlige symptomer, hvis de bliver smittede. Derfor kan mennesker formentlig blive smittede, hvis vi har kontakt til flagermus, aber eller andre inficerede dyr.
Hvilke symptomer giver Ebola?
Der er mange symptomer på ebola, lige fra lettere influenzalignende symptomer til kredsløbssvigt. Symptomer vil som regel komme i nedenstående rækkefølge:
- Feber, muskelsmerter, træthed og hovedpine
- Udslæt
- Kraftige mavesmerter
- Diarré, kvalme og opkastninger
- Indre og ydre blødninger
- Kredsløbssvigt
Fordi sygdommens mest alvorlige fase medfører, at dit kredsløb svigter, er sygdommen meget livstruende. Op til 50-90% af alle, der bliver smittet med ebola, dør.
Hvordan stilles diagnosen?
En læge kan stille diagnosen ved at tage en blodprøve og teste blodet for ebola virus eller antistoffer mod ebola virus.
Bliver du smittet med ebola, går der omkring en uge, før du udvikler symptomer, men det kan variere fra to dage og op til tre uger. Af samme grund bliver personer, der kommer hjem fra områder med udbrud af ebola, isoleret i tre uger for at udelukke sygdommen.
Sådan beskytter du dig mod ebola
Der findes ingen vaccine og intet direkte middel mod ebola. Du er derfor overladt til støttende behandling i form af væskebehandling, smertestillende og febernedsættende medicin samt hvile.
Du bør af samme grund undgå områder med udbrud af ebola virus. Er du alligevel nødt til at rejse til et område, hvor ebola er i udbrud, bør du tage følgende forholdsregler:
- Undgå fysisk kontakt med andre, især syge
- Hav god håndhygiejne (brug vand, sæbe, sprit)
- Spis ikke kød fra vilde dyr (også kaldet bush meat)
- Er du sundhedspersonale, så skal du følge de retningslinjer, som World Health Organization (WHO) har udarbejdet
Er der en ebola vaccine på vej?
Det tyder på, at der er en ebola vaccine på vej. Flere medicinalvirksomheder arbejder i hvert fald på at udvikle en sikker og effektiv vaccine, så vi kan forebygge udbrud af ebola i fremtiden.
Lige nu bliver en vaccine testet på mennesker. Vaccinen skal beskytte mod to typer af ebola virus samt marburg-virus, som er en anden årsag til blødningsfeber.
I am text block. Click edit button to change this text. Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.
Bliv vaccineret hos os
Selvom vi ikke kan vaccinere dig mod ebola, kan vi hos blivvaccineret.dk heldigvis beskytte dig mod mange andre sygdomme gennem vaccination.
Nogle af de sygdomme, som de fleste af os bliver vaccineret imod gennem livet, er:
Se alle vaccinationer, vi tilbyder, eller gå direkte til tidsbestilling, hvis du allerede ved, hvilken vaccination du behøver.
Hos os er du i trygge hænder
Bliver du vaccineret hos os, er du sikker på at møde personale med en høj faglighed og et smil på læben. Vi er læger og medicinstuderende, der sammen tilbyder vaccinationer til dig, der skal ud at rejse, eller som bare vil vedligeholde dine almindelige vaccinationer.
Vi går højt op i at levere god service. Samtidig tilbyder vi lave priser, så alle har mulighed for at forebygge sygdom gennem vaccination.Er du i tvivl, om du bør lade dig vaccinere forud for en rejse, eller har du andre spørgsmål? Så kontakt os – vi hører meget gerne fra dig.