• Spørgsmål og svar

    Kan man parkere ved klinikken?

    Der er 2 timers gratis parkering på hele Frederiksberg.

    Tager I imod Dankort?

    Ja. Vi tager imod kontant betaling og Dankort, MasterCard, Maestro, Visa, Visa Electron, V PAY, JCB, UnionPay og American Express.

    Hvornår skal jeg bestille tid i forhold til min rejse?

    Vi anbefaler at få en tid senest 5 uger inden afrejse når vaccination mod hepatitis B eller japansk hjernebetændelse forventes at indgå i programmet. Ellers 2-3 uger før.

    Kan man samtidig få recept på malariapiller?

    Ja. Vi rådgiver om forebyggelse af malaria og kan udskrive recept på malariapiller afhængig af hvilke områder du skal rejse til.
     
  • Kontakt os

    Tak!

    Tak for din henvendelse. Vi vender tilbage hurtigst muligt.

    Udfyld venligst alle felter korrekt.

  •  
  •  
  •  

Forebyggelse af malaria

 

Sygdommen

Hvad er malaria?

Malaria er en infektion forårsaget af en éncellede parasit, som overføres via myg. Der findes fire typer, hvor typen Plasmodium Falciparum er den alvorligste.

Hvor forekommer malaria?

Malaria forekommer i tropiske og subtropiske områder. Risikoen for smitte med Plasmodium Falciparum er særligt høj i Afrika.

 
 

Hvordan smitter malaria?

Malaria smitter ved myggestik. Myggene, der overfører parasitten, stikker specielt mellem solnedgang og solopgang.

Hvilke symptomer giver malaria?

Symptomer opstår allertidligst 7 dage efter smitte, men kan komme flere måneder efter. Malaria giver influenzalignende symptomer: feber, hovedpine og muskelsmerter. Ofte ses også kvalme, opkastning og diaré. Ubehandlet medfører malaria i mange tilfælde organsvigt og død.

Hvordan stilles diagnosen?

Diagnosen stilles ved at påvise parasitter i et blodudstryg fra den smittede.

Hvordan behandles malaria?

Malaria kan behandles med flere forskellige medicinske præparater. Hvilken behandling man får afhænger af, hvilken forebyggende medicin man har brugt samt hvor mange parasitter man har i blodet. Malaria kan i høj grad forebygges ved brug af myggenet, myggebalsam samt forebyggende medicin. Der findes ingen vaccine mod malaria.

 

Forebyggelse

Hvordan forebygger man malaria?

Forebyggelse af malaria består af tre dele: 1) Brug af myggebalsam. 2) Brug af imprægneret myggenet i soverum. 3) Brug af forebyggende medicin. Desuden kan man spraye soverum og sove i rum med air kondition. Trods forebyggende tiltag kan man stadig være uheldig at blive smittet. Derfor er det vigtigt at blive undersøgt for malaria, såfremt man udvikler feber i op til 3 måneder og nogle gange længere tid efter at have opholdt sig i et malariaområde.

Hvilke malariapiller skal man vælge?

Myggebalsam bør være Autan®, der kan fåes i Danmark, eller DEET (diethylmethylbenzamid), der ofte kan fåes på rejsemålet. De virker lige godt. Myggenet bør være imprægneret med Permethrin® eller Deltaprim®. Stofferne Malarone® (Atovaquon/Proguanil), Lariam® (Meflochin) og Vibradox® (Doxycyklin) kan alle bruges som forebyggende medicin når det vurderes nødvendigt. Specielle forhold gør sig gældende for børn og gravide. Valg af præparat afgøres individuelt sammen med læge. 

Hvordan beskytter man sig?

Myggebalsam påsmøres ikke-tøjdækkede hudpartier ved mørkets frembrud og virker 3-4 timer. Myggenet hænges op og lægges ind under madrassen, mens man sikrer sig at der ikke er myg indenfor nettet. Man skal undgå at have kontakt med nettet, da myggene så kan stikke alligevel. Malariapiller tager man typisk før, under og efter ophold i malariaområde – perioden afhænger af, hvilket præparat man vælger.

Hvem bør bruge malariapiller?

Det afhænger af hvilke områder man skal opholde sig i. Du kan se vejledende anbefalinger for vaccinationer og malariaforebyggelse for dit rejsemål her. Rejsende til højrisikoområder, f.eks. i vestafrika, bør altid bruge både myggebalsam, myggenet og forebyggende malariapiller. 

Kan gravide og børn bruge forebyggende medicin?

De vanlige forebyggende stoffer kan fraset Lariam i reglen ikke benyttes til gravide. I stedet kan stofferne Klorokin og Proguanil i nogle situationer bruges. Gravide frarådes som udgangspunkt at rejse til områder, hvor der er klorokinresistente malariaparasitter. Malarone® kan fåes i tabletter til børn. Afhængig af områder frarådes det i nogle tilfælde at medbringe børn på rejsen. 

Hvilke bivirkninger er der til malariapiller?

Bivirkninger til medicinen afhænger af de enkelte præparater. Kvalme, mavesmerter, diaré og opkastninger kan ses ved alle stofferne. Desuden ses øget lysfølsomhed og svamp i skeden (Doxycyklin), hovedpine, udslæt, hårtab, påvirkede blodprøver, feber, svimmelhed, sår i munden (Atovaquon/Proguanil) samt hovedpine, døsighed, svimmelhed, søvnforstyrrelser og psykiske reaktioner (Meflochin). Alle er almindelige bivirkninger. Alvorlige bivirkninger er sjældne.

 
 
 

The damage this disease does is quite incredible… The parasite has been killing
children and sapping the strength of whole populations for tens of thousands of years… Now
we can chart a course to end it.

Bill Gates, grundlægger af Microsoft og The Bill & Melinda Gates Foundation