• Kontakt os

    Tak,

    Tak for din besked. Vi vender tilbage hurtigst muligt.

    error key Udfyld venligst felterne korrekt.

  • open panel

Mathias

Læge. Tilknyttet Statens Serum Institut som videnskabelig medarbejder. Tidligere arbejdet i Grønland og på Rigshospitalets epidemiklinik.

 

Gratis vaccination mod HPV

Bliv vaccineret gratis mod livmoderhalskræft

Som et resultat af finansloven for 2012 tilbydes vaccination mod human papilloma virus (HPV) gratis til kvinder født årgang 1985 til og med 1992. Tilbuddet gælder fra 27. august og indtil udgangen af 2013.

Bestil tid til gratis HPV-vaccination

Vaccinen (Gardasil) beskytter mod fire typer af HPV, hvoraf to af typerne er årsag til 70% af tilfældene af livmoderhalskræft og de to andre er årsag til 90% af tilfældene af kønsvorter. Det er vigtigt at følge screeningsprogrammet for livmoderhalskræft selvom man bliver vaccineret.

Vaccinen skal gentages efter 2 mdr. og efter 6 mdr. Beskyttelsesvarigheden er ikke kendt, men antages at være mindst 5 år. Der er ca. 400 tilfælde af livmoderhalskræft om året i Danmark.


Se mere…

 

Ebolaudbrud i Uganda

Udbrud af Ebola i Kibaale, Uganda


Der er udbrud af Ebola i Kibaale-distriktet i Uganda. Det rapporterer Sundhedsministeriet i Uganda til World Health Organization (WHO).

I alt 20 tilfælde er beskrevet og 14 er døde. Ni af de 14 døde stammer fra samme hus.

I år 2000 dræbte sygdommen 224 mennesker – også i Uganda.
Ebola er en virus, der er opkaldt efter Ebolafloden i Congo, hvor den første gang blev beskrevet i 1976 (dengang Zaire).

Sygdommen giver influenzalignende symptomer med muskelsmerter, påvirket almentilstand, ledsmerter, opkastninger og diaré. Senere tilstøder ofte svigtende organfunktion med både indre og ydre blødninger fra mavetarmkanalen, lungerne, slimhinderne i næse og mund og i huden. Sygdommen er dødelig i op til 90% af tilfældene.

Der findes ingen godkendt vaccine og behandlingen retter sig imod symptomerne og imod at kontrollere blødningerne.

Ebola smitter ved direkte kontakt med kropsvæsker fra inficerede individer (f.eks. diaré, opkast, blod). Sygdommen menes at stamme fra aber og/eller flagermus og findes ikke normalt hos mennesker.

Kibaale liger i den midt-vestlige del af Uganda. WHO fraråder på nuværende tidspunkt ikke rejser til Uganda.

Rejsende bør undgå områder med udbrud. Undgå direkte fysisk kontakt med andre (f.eks. håndtryk, seksuel kontakt) og brug flittig håndhygiejne (vand, sæbe, sprit). Virus smitter normalt ikke via luftveje. Undgå kød fra vilde dyr (bush meat). Der er i skrivende stund ikke kommet noget officielt fra Serum Instituttet eller Udenrigsministeriet.


Se også…

 

Klinisk billede I: lille blære efter vaccination for tuberkulose

Lille, bleg blære efter tuberkulosevaccination

Ved vaccination mod tuberkulose gives injektionen ind i huden (intradermalt), typisk øverst på venstre overarm. Den forventede reaktion er en lille, bleg blære på injektionsstedet, som vist på billedet til højre.

Blæren forsvinder i løbet af nogle minutter og efterfølges i løbet af nogle uger af et lille sår. Såret heler op efter nogle måneder og efterlader et fladt ar på størrelse med et lille frimærke. I sjældne tilfælde kan der, særligt hvis vaccinationen gives for dybt, opstå bylder i underhuden eller i armhulens lymfeknuder.

Der er bedst dokumentation for effekt af vaccinen hos børn, der skal opholde sig længere tid i områder, hvor sygdommen er udbredt.



Se også…

 

Udbrud af meningitis i Afrika


Meningokoksygdom i det afrikanske meningitisbælte

Fra 1. januar til 11. marts 2012 har der været udbrud af meningitis (hjernehindebetændelse) i meningitisbæltet i Afrika. Det rapporterer World Health Organization (WHO). De ramte lande er Benin, Burkina Faso, Chad, Elfenbenskysten og Ghana. I alt mistænkes mere end 6.000 meningitistilfælde og 639 er døde.

Udbrud af meningitis i de områder skyldes oftest meningokokbakterien, særligt fire typer (A,C,W135,Y). De fire typer dækkes alle af den meningitisvaccine, som er markedsført i Danmark til rejsende. Personer, der skal til de ramte områder bør overveje vaccination for meningitis.


Se også…

 

Gul feber i Cameroun


Flere tilfælde af gul feber i Cameroun

World Health Organization (WHO) rapporterer om i alt 23 tilfælde af gul feber i flere distriker i Cameroun. I alt er 7 dødsfald rapporteret i områderne Guider, Bibemi, Gaschiga, Lagdo, Mayo Oulo og Golombe siden oktober 2011. Områderne har ikke været dækket af vaccinationskampagner tidligere. Den 23. januar i år er en større vaccinationskampagne iværksat for at dække over 1.2 millioner mennesker i de berørte distrikter. Der har ikke været rapporteret om gul feber i områderne før.

Udbruddet af gul feber understreger vigtigheden af vaccination, der både er anbefalet og påkrævet ved rejser til Cameroun.


Se også…

 

Udbrud af gul feber i Ghana


Distrikter i Ghana ramt af gul feber

World Health Organization (WHO) har via det ghanesiske sundhedsministerium den 3. februar rapporteret om udbrud af gul feber i Ghana. Det drejer sig om 3 distrikter: Builsa og Kassena-Nankana-Vest i den nordøstlige region samt Kitampo-Syd i Brong Ahafo regionen i det centrale Ghana. Ifølge WHO vil man fra dags dato påbegynde vaccination af 235.000 personer i de ramte områder.


Vi anbefaler naturligvis stadig gul feber vaccination ved rejser til Ghana. Gul feber vaccine til Ghana er under alle omstændigheder påkrævet for rejsende over 1 år.


Se også…

 

Lad det sne

God jul til alle. Let it snow.

 
© 2013 blivvaccineret.dk - en del af Spot Clinics ApS
Jacobys Allé 17, 1. sal, DK-1806 Frederiksberg, T: (+45) 23 91 70 30, E: booking@blivvaccineret.dk